Saunatelt vs. traditionel sauna – hvad er den rigtige løsning?

Sauna er sauna. Uanset om du sidder i en bjælkehytte eller et saunatelt, handler det om det samme: varme, ro og tid til at mærke efter. Men der er praktiske forskelle, der er værd at kende.

Prisen

En traditionel sauna koster typisk mellem 50.000 og 200.000 kr., når du regner installation, fundament og eventuel byggetilladelse med. Et saunatelt koster mellem 8.000 og 25.000 kr. afhængig af størrelse og tilbehør.

Det er en markant forskel. Og den er en af grundene til, at vi startede Smelt. Sauna skal være tilgængeligt for alle.

Fleksibilitet

Her vinder saunateltet stort. Du kan sætte det op i haven, tage det med til sommerhuset, have det med på camping eller stille det op ved søen. Det tager 5-10 minutter at sætte op.

En fast sauna står, hvor den står. Det er fint, hvis du altid vil bruge sauna det samme sted. Men mange opdager, at friheden i at kunne flytte saunaen giver en helt anden oplevelse.

Saunaoplevelsen

"Er det lige så godt?" Det spørgsmål får vi tit. Og svaret er ja.

Et saunatelt når 80-100°C og giver ægte löyly. Altså den damp, du får, når du kaster vand på saunastenene. Det er den samme varme, den samme sved, den samme følelse af at kroppen slipper spændinger.

Forskellen er mest æstetisk. En bjælkesauna har en anden lugt og et andet udtryk. Men selve oplevelsen. Den ro og det overskud, du får. Er den samme.

Byggetilladelse

En fast sauna kræver i de fleste kommuner byggetilladelse. Det betyder ansøgning, ventetid, potentielle krav til placering og afstand til skel.

Et saunatelt kræver ingen byggetilladelse. Du stiller det op, og så er du i gang. Det er en af de største praktiske fordele.

Holdbarhed

Her har den traditionelle sauna en fordel. En velholdt bjælkesauna kan holde 20-30 år. Et saunatelt holder typisk 5-8 år med god vedligeholdelse.

Men regner du pris over levetid, er saunateltet stadig billigere. Og du kan udskifte det, opgradere eller prøve en anden størrelse uden at det koster en formue.

Hvad passer til dig?

Hvis du har et fast sted, et stort budget og vil have en permanent installation. Så er en traditionel sauna det rigtige. Men hvis du vil i gang nu, vil have fleksibilitet og en saunaoplevelse, der er lige så god. Så er et saunatelt vejen frem.

Vi er naturligvis partiske. Men vi er også ærlige. Prøv det, og mærk det selv. Med vores 101 dages tilfredshedsgaranti har du god tid til at finde ud af det.

FAQ

Is a sauna tent as good as a built sauna?
+

What are the main advantages of a sauna tent over a fixed sauna?
+

What are the disadvantages of a sauna tent?
+